Forside
Domæne-check
Prisliste
Bestilling
Kontakt os

Support
Webhotel FAQ
FTP
E-mail
PHP
MySQL
Statistik
Webmail

Status og nyheder

Forretnings-
betingelser


Partner
 
Forretningsbetingelser

Enhver aftale som indgåes med Team Internet A/S er omfattet af nedenfor anførte forretningsbetingelser. Kunden accepterer ved aftalens indgåelse at samtlige forretningsbetingelser overholdes samt at aftalen er læst og forstået.

Aftalens omfang Aftalen gælder det eller de af kunden bestilte produkter/services som kunden via e-mail har fået sendt returpost på, og som ikke indenfor normal ordrebehandling er indklaget af Team Internet A/S som værende umulig at gennemføre.

Anvendelse
Hensigten med webhotel hos Team Internet A/S må ikke være at fungere som ekstern harddisk for lagring af filer der ikke har tilknytning til hjemmesiden, eller opbygning af hjemmesiden. Det påligger kunden selv at tilse, at materiale som ligger på Team Internet A/S's servere overholder gældende dansk lov og ikke krænker tredjemands rettigheder. Det er ikke tilladt at uploade racistisk, pædofilt eller andet ulovligt materiale på vore servere. Det er ligeledes ikke tilladt at have erotisk, pornografisk eller andet stødende materiale.

Ansvar
Team Internet A/S har ansvar for at bestillinger som modtages korrekt, forsøges gennemført hurtigst muligt. Normalt vil domæneregistreringer og webhoteloprettelser blive gennemført dagligt.

Team Internet A/S har ansvar for at den bestilte service er tilgængelig i hele aftaleperioden. Såfremt der er problemer eller afbrydelser i tilgængeligheden, har Team Internet A/S ansvar for hurtigst muligt at få servicen til at fungere tilfredsstillende igen.

Team Internet A/S har ansvar for at supportere kunder med alle spørgsmål vedrørende servicen inden for rimelig tid. Normalt vil alle spørgsmål af normal karakter blive besvaret i dagstimerne på hverdage inden for 24 timer.

Team Internet A/S har ansvar for at indbetalte opretholdelsesgebyrer bliver betalt til databasevedligeholder for domæner hvor Team Internet A/S er hostmaster, inden for rimelig tid efter modtagelse fra kunden. Normalt vil dette ske ved registrering af kundens indbetaling, men der kan i enkelte tilfælde gå op til 30 dage, hvilket stadig vil være indenfor rimelig tid.

Team Internet A/S bærer ikke erstatningsansvar for tab af data på servere. Dette gælder i alle henseender hvor kunden kan tænkes at kunne sikre sine egne data via backup. Den enkelte kunde bærer selv ansvar for at have sikkerhedskopi af materialet uploadet.

Team Internet A/S kan ikke gøres ansvarlig for systemfejl, strømsvigt, force majeure, strejke, lockout, udefra kommende problemer eller lign, som måtte gøre tilgængeligheden til servicen eller supporten utilgængelig.

Kunden påtager sig selv ansvar for brud på dansk lov i forbindelse med uploadet materiale, og skal holde Team Internet A/S ansvarsfri i enhver henseende for uploadet materiale.

Kunden er selv ansvarlig for at have nødvendige programmer og hardware til brug af servicen, som f.eks. computer med internetforbindelse, styresystem, e-mail-klient samt FTP-program.

Kunden er selv ansvarlig for afhentning af indkommende post, og for at imødegå foranstaltninger som via modtaget post kan forhindre skade på interne systemer, herunder forskellige modtagne vira.

Kunden er forpligtet til skriftligt at informere Team Internet A/S udførligt om et eventuelt erstatningsansvar de mener Team Internet A/S ved gennemførelse af en bestilling vil kunne påregne, såfremt erstatningsbeløbet kan skønnes at være over kundens indbetalte beløb. Dette skal ske senest 3 hverdage før bestilling. Såfremt der ikke skriftligt er modtaget en erstatningsansvarsskrivelse, vil kunden under ingen omstændigheder kunne kræve erstatning udover et beløb svarende til de sidste 12 måneders indbetalte abonnement.

Ændring af aftale
Kunder kan til enhver tid ændre en aftale til en anden type. Ændres aftalen til en dyrere løsning, vil en ekstraopkrævning blive tilsendt på prisforskellen mellem den allerede forudbetalte aftale og den nye. Ønskes en billigere løsning, vil pengene for en allerede forudbetalt aftale ikke blive refunderet. Ændringer af aftaler koster ikke gebyr.

Team Internet A/S forbeholder sig ret til, på et hvilken som helst tidspunkt, at foretage ændringer i gældende forretningsbetingelser eller priser uden forvarsel. En eventuel prisændring vil i så fald træde i kraft fra næstkommende aftaleperiode.

Trafik
Der er normalt fri trafik på alle webhoteller hos Team Internet A/S. Hvis det bedømmes der er tale om trafikmisbrug forbeholder Team Internet A/S sig ret til at lukke en side, og derefter gennemgå den for misbrugets art. I så fald vil kunden blive informeret inden lukning. Misbrug kan være, men er ikke begrænset til: hosting af 3. parts fremvisningsfiler, hosting af 3. parts softwaresystemer, urimelig meget trafik (væsentligt højere end gennemsnittet), sider som burde ligge på egen server af ressourcehensyn samt filer som ikke er linket fra hjemmesiden.

På webhoteller hos Team Internet A/S er det ikke tilladt at have store filarkiver eller større filer liggende til fri download. Det er dog tilladt at have hjemmelavede filer liggende, som ikke downloades i større omfang. Grov udnyttelse af Team Internet A/S's frie trafik kan medføre opsigelse og nedlukning af servicen på Team Internet A/S's servere. Hjemmesider som flyttes til Team Internet A/S, hvor ejeren på forhånd er vidende om, at der er tale om en meget besøgt hjemmeside, bedes konferere med vores supportmedarbejdere og informere omkring hjemmesidens opbygning, herunder databaseopslag, således at hjemmesiden ikke tager unødigt mange ressourcer fra en server, som ikke er skaleret til dette.

Betaling
Kunden vil efter bestilling få tilsendt via e-mail opgørelse af bestillingens ordrebeløb, og er forpligtet til at foretage betaling jævnfør vore betalingsbetingelser.

Betalingsbetingelser
Alle angivne priser på prislisten er eksklusive moms. Før afgivelse af bestilling samt efterfølgende via e-mail vil pris inkl. moms blive angivet. Webhotelaftaler faktureres helårligt forud. Faktura forfalder tilbetaling netto kontant. Team Internet A/S sender derfor ordrebekræftelse ud på alle bestillinger, som skal betales, hvorefter en fakturaoplysninger sendes pr. e-mail til kunde efter indbetaling er konstateret. Først når betaling er modtaget, vil den afgivne ordre forsøges gennemført, og den indgåede aftale kan derefter tages i brug.

Genfaktureringsprocedure / rykkerprocedure for webhoteller
Når det er tid til at betale for en aftale for næste periode, fremsender Team Internet A/S en ordrebekræftelse pr. e-mail, som skal betales. Denne sendes 14 dage før. Der sendes 2 påmindelser på e-mail, hvorefter serviceydelsen vil blive midlertidigt nedlukket i tilfælde af manglende betaling.

Genfaktureringsprocedure / rykkerprocedure for domæneopretholdelser
Når det er tid til at betale opretholdelsesafgift til hostmaster for et domæne hvor Team Internet A/S er hostmaster, fremsender Team Internet A/S en ordrebekræftelse pr. e-mail, som skal betales. Denne sendes 50 dage før. Fornyelse af domæneopretholdelser vil ikke blive foretaget før betaling er konstateret.

Bemærk at der er forskellige forudbetalingsintervaller og opsigelsesfrister, jævnfør de regler der er for domænet. Disse regler er Team Internet A/S ikke ansvarlige for, da de styres af ICANN eller landet som styrer domænet.

Som hovedregel vil Team Internet A/S forsøge at gøre kunder opmærksom på manglende betalinger, i det omfang vi kan. Dog kan Team Internet A/S ikke gøres ansvarlig for dette.

Brug af kundeoplysninger
Team Internet A/S forbeholder sig ret til via e-mail at kontakte kunder med henblik på mersalg, oplysning om ændringer og relevante ting i forhold til kunden. Dette kan kunden ikke frabede sig såfremt kunden er i et aftaleforhold, da der vil være vigtige informationer omkring kundeforholdet blandt vore e-mails.

Fortrolighed
Team Internet A/S har ingen ret til at udlevere oplysninger til udeforstående omkring kundens uploadede filer eller modtagne post, undtagen såfremt det sker i henhold til retskendelse modtaget af offentlig myndighed, ifølge den danske lovgivning eller såfremt det med stor sandsynlighed kan antages at være brud på vores forretningsbetingelser, og som led i en opklaring omkring en lovovertrædelse.

Opsigelse
Abonnementer på webservice er forudbetalt. Kunder som ikke ønsker at forlænge en abonnementsperiode skal skriftligt rette henvendelse til os med angivelse af domæne og password dog med maksimalt 14 dages varsel forud.

Fejlbestillinger som ikke er betalt, kan annulleres inden 14 dage efter aftalens indgåelse, ved skriftlig henvendelse til Team Internet A/S eller ved afbestilling via link på udsendt e-mail.

Fejlbestillinger eller fortrydelse af en bestilling som er betalt, kan annulleres inden 14 dage efter aftalens indgåelse, ved skriftlig henvendelse til Team Internet A/S, med angivelse af domæne og password. Såfremt en privat kunde fortryder eller har fejlbestilt en service der er betalt, kan der ikke forventes tilbagebetaling af den del, som udgør allerede foretaget arbejde med oprettelse, eller specielt tilpassede produkter som domænenavnsregistreringer, jvf. forbrugeraftalelovens kapitel 4, paragraf 12 omkring fortrydelsesret ved fjernsalg.

Team Internet A/S kan med 1 måneds skriftlig varsel opsige en aftale. Et eventuelt resterende beløb af en forudbetalt abonnementsperiode, vil herved blive refunderet. Dog kan Team Internet A/S ved brud på forretningsbetingelserne ophæve den indgåede aftale uden varsel. I sådanne tilfælde er Team Internet A/S ikke berettiget til at tilbagebetale en eventuelt forudbetalt abonnementsperiode.

Værneting
Enhver tvist eller uoverensstemmelse der måtte forekomme som ikke kan løses i mindelighed mellem kunden og Team Internet A/S, skal afgøres efter dansk ret ved retten i Køge.

Domænespecifikt
I forbindelse med registrering af .dk-domæner skal du være opmærksom på at Team Internet A/S er opført som fuldmægtig for domænet. Dette har ingen administrativ betydning for kunder, andet end ved flytning af domænet. I dette tilfælde skal Team Internet A/S informeres om at en redelegering skal godkendes. Fuldmægtig kan til hver en tid ændres via DK-Hostmaster.

 Top


© 1997-2010, Team Internet A/S.

Alle oplyste priser er eksklusiv moms og (inklusiv moms i parantes)